fredag den 25. januar 2013

Madplan uge 5


  • Lørdag: pasta med pesto til drengene og Squash med pesto til mig. Hjemmelavet pesto med mandler forstås.
  • Søndag: kålsalat og koteletter marineret i citron og hvidløg og paneret i sesamfrø.
  • Mandag: Falafler, salat og pitabrød. Humus måske.
  • Tirsdag: æggekage med hele svineriet.
  • Onsdag: Thaisuppe med kylling.
  • Torsdag: pasta med kødsauce til drengene. Squash med kødsauce til mig.
  • Fredag: pizza til yngste og rejesalat til de voksne.

lørdag den 19. januar 2013

Madplan uge 4

Lørdag: flæskesteg og blomkålsris.
Søndag: Fiskefrikadeller med stuvet vintergrønt.
Mandag: hulemandsgryde med alm. ris og blomkålsris. Nok til madpakker dagen efter.
Tirsdag: Nachos til yngste - har fødselsdag og må selv bestemme. Rejewok til de voksne.
Onsdag: frikadeller med agurker, rødbede og rugbrød.
Torsdag: kødsauce med pasta til drengene og squash til mig.
Fredag: pizza

Den sidste uge er godt i gang. Mandag aften er sidste aften, og jeg må indrømme, at jeg glæder mig.
Jeg hader begrænsninger og fordi det ikke er en permanent livsstilsomlægning, men mere en prøve på om et liv uden sukker, hvede, ris og pasta er et liv for mig, ja så er der mange ting, som jeg ikke har kastet mig ud i. Når man så samtidig ikke har en ovn, så er det svært at finde på.

Jeg har stadig eksem og forkølelsessår og min hud er stadig vinterplaget, så der har kostomlægningen ikke hjulpet. Faktisk har jeg fundet ud af, at mandler og nødder, kan være med til at udløse forkølelsessår!!! Men min sukkertrang er væk. Næsten. Fredagaften er den sværeste, da fredag er familiehygge med fredagsguf. De sidste tre fredage har jeg spist frugtsalat og det er gået ok, men må indrømme at jeg tit har lyst til at sætte tænderne i et stykke godt chokolade.

Jeg tror ikke jeg kommer til at fortsætte 100% uden sukker etc. men der er helt sikkert nogle ting jeg vil blive ved med. Kødsauce med squash smager 10 gange bedre end med pasta. Blomkålsris er også bedre en almindelige ris. Men jeg trænger til en rugbrødsmad med leverpostej. Sushi. En bolle med smør og ost. Til gengæld vil jeg have indført fredagsfrugt og lørdagsdadelkugler. Og mel- sukkerforbruget skal helt sikkert holdes på et minimum.


fredag den 11. januar 2013

Madplan uge 3


  • Lørdag: kylling i karrykokos. 
  • Søndag: burger med det hele. Dog spiser jeg ikke bollen.
  • Mandag: tunfrikadeller. Rosenkålssalat med avocado til de voksne og pastasalat med broccoli til yngste.
  • Tirsdag: gryderet med hakket okse, bacon og tomat. Ris til drengene. Blomkålsris til mig.
  • Onsdag: grøntsagssuppe. En masse grøntsager der bliver blendet sammen. 
  • Torsdag: kødsauce med squash - fuldkornspasta til drengene og squash til mig.
  • Fredag: Pizza til yngste. Falafler til de voksne.

mandag den 7. januar 2013

Sukkerfri - dag 05 og 06

Hovsa - pludselig er der gået to dage mere, og jeg har stadig ikke spist hvede eller sukker.

Til gengæld har jeg spist endnu en omgang dadelkugler - så nu har jeg ondt i maven.

Jeg talte med en kollega i dag om sukkercravings, og jeg kunne fortælle, at det ikke er sukker, jeg drømmer om. Jeg kan sagtens undvære slik, flødeboller og chokolade. Nej, det er noget helt andet jeg drømmer om.
Jeg drømmer om boller. Fødselsdagsboller, gulerodsboller, fiberboller, grovboller.
Boller med iskoldt smør og ost.
Lune boller der dufter i hele huset.
En hele bageplade fuld af boller - kun til mig.

Hmm.....Lige pludselig er der lang tid til den 22. januar.

I dag har jeg spist:

Morgenmad: to æg, avokado og laks.
Formiddagssnack: appelsin
Frokost: kål, ananas og resten af den kylling, vi fik i går.
Eftermiddagssnack: banan og en kop kaffe. Lidt senere en skive ost og to skiver spegepølse.
Aftensmad: røget makrel og squash/tomatsalat med parmesanost.
Aftenssnack: æble.

I stod menuen på,æg, avokado, kylling og kål.

Og dadelkugler - mange dadelkugler......alt for mange.. . . .



søndag den 6. januar 2013

Sukkerfri - dag 04

Dagen bød på både en tur i Fitness World, Elgiganten og Bilka.

Jeg havde taget bananer med i tasken, så jeg ikke blev fristet af slikhylderne.

Brunch: æg og pølser og et æble.
Eftermiddagssnack: banan
Aftensmad: kalveruller i tomatsauce, med oliven og broccoli.
Aftensnack: dadelkugler


Jeg lavede dadelkugler i går og må indrømme, at de smager langt bedre en bagerens trøfler.
Da jeg købte dadlerne, sagde A, at dem skulle han ikke smage, de så mega ulækre ud. Jeg har det lidt på samme måde når jeg ser på dem. Men efter at dadlerne blev blendet med nødder og mandler, blandet med kakao og rullet i kokos, ja så smager de fantastisk.

Jeg sagde til A, at jeg havde lavet havregrynskugler. Først da han havde spist 4, og tilmed sagt, at det var de bedste havregrynskugler, han nogensinde havde smagt, fortalte jeg, at de ikke var lavet af gryn, smør og sukker.....
Han synes heldigvis stadig at det er de bedste han nogensinde har smagt.



lørdag den 5. januar 2013

Madplan uge 2

Hmmm det er svært at finde på, når man stadig ikke har ovn, og når jeg helt vil undgå hvede, kartofler, ris og sukker. Så madplanen kommer til at ligne sidste uges.



  • Lørdag: kalveschnitzler i tomatsauce. Drengene får ris, jeg får kål.
  • Søndag: Grydestegt kylling med sauce. Drengene får kartofler og broccoli og jeg får kål og broccoli.
  • Mandag: fiskedag. Hvis han har makrel er det fedt. Forestiller mig noge makrel og squash/tomat salat.
  • Tirsdag: Boller i karry. Drengene får ris og blomkål. Jeg får kun blomkål.
  • Onsdag: cremet grøntsagssuppe ( tomat, gulerod, selleri og bouillon)
  • Torsdag: kødsauce med gulerødder og squash. Drengene får fuldkornspasta og jeg får squash.
  • Fredag: mindste mand får pizza og vi voksne tager endnu en omgang falafel med fetacreme, gulerødder og raita.



Glæder mig til at prøve endnu en uge.

fredag den 4. januar 2013

Sukkerfri - dag 03

Puha

I dag har været rigtig slem.

Kom til at snakke om mad ved langbordet på arbejdet.

Vi talte om nybagte pitabrød, kager, pizza og tarteletter.

Om alle de ting jeg ikke vil spise før om 20 dage.

Det var helt slemt, da jeg kom hjem og jeg bare havde lyst til at stoppe ved bageren og købe boller.

Men jeg klarede det og jeg har ikke spist sukker og hvede i dag.

Morgenmad: 2 æg, en appelsin, en skive ost og en håndfuld cherry tomater.
Formiddagssnack: mandler.
Frokost: tun med spidskål og feta.
Eftermiddagssnack: et æble
Aftensmad: Falafler, raita, oliven og gulerodssticks.
Fredagsslik: frugtsalat

Juhuuuuu endnu en dag er gået!

torsdag den 3. januar 2013

Sukkerfri - dag 02

Endnu en dag er gået. Denne gang har den stået på resterne af juleslikket på arbejdet og indkøb blandt lidls mange fristelser efter træning.

Men jeg har ikke spist sukker og jeg har ikke spist hvede.
I stedet har jeg spist:

  • Morgenmad: tun, tomat, avokado og feta.
  • Formiddagssnack: melon med mandler og en skive chiliost
  • Frokost: kålsalat med ananas og agurk.
  • Eftermiddagssnack: en banan, en skive chiliost.
  • Aftensmad: lynstegtmkål og squash med kødsauce.
Det sværeste i dag var faktisk at gå forbi slikhylderne i Lidl efter træning. Jeg var træt, og havde brug for hurtig energi, men jeg klarede det og kom hjem med god samvittighed.






onsdag den 2. januar 2013

Sukkerfri - dag 01

Jeg så et program i går aftes på dr.dk/nu, der handlede om sukkerafhængighed, og må desværre tilstå, at jeg er narkoman og sukker er mit drug. Forsøgspersonerne skulle på afvænning i 21 dage for at være helt sukkerfri, og jeg har besluttet, at jeg vil prøve det samme.

Så nu kommer det til at hedde en uge uden hvedemel og sukker, en uge uden hvedemel og sukker - både tilsat og frugtsukker, og en uge uden hvedemel og sukker, hvor jeg igen må spise frugt.

Den første dag er gået.
Der var morgenmad på arbejdet, med rundstykker, nutella og morgenkager.

Jeg spiste ingenting - juhuuuuu

Det jeg i stedet spiste var:

  • Morgenmad: tun, tomat og fetaost med olivenolie.
  • Formiddagssnack: banan og en håndfuld mandler.
  • Frokost: spidskål med gulerødder og ananas.
  • Eftermiddagssnack: appelsin
  • Aftensmad: wrap lavet af to æg med laks, smøreost og avokado.
  • Aftensnack: frugtsalat med fløde.

Første dag var let nok at komme igennem, da jeg jo stadig har frugtsukkeret, så jeg glæder mig til næste uge uden frugt.