lørdag den 19. januar 2013

Madplan uge 4

Lørdag: flæskesteg og blomkålsris.
Søndag: Fiskefrikadeller med stuvet vintergrønt.
Mandag: hulemandsgryde med alm. ris og blomkålsris. Nok til madpakker dagen efter.
Tirsdag: Nachos til yngste - har fødselsdag og må selv bestemme. Rejewok til de voksne.
Onsdag: frikadeller med agurker, rødbede og rugbrød.
Torsdag: kødsauce med pasta til drengene og squash til mig.
Fredag: pizza

Den sidste uge er godt i gang. Mandag aften er sidste aften, og jeg må indrømme, at jeg glæder mig.
Jeg hader begrænsninger og fordi det ikke er en permanent livsstilsomlægning, men mere en prøve på om et liv uden sukker, hvede, ris og pasta er et liv for mig, ja så er der mange ting, som jeg ikke har kastet mig ud i. Når man så samtidig ikke har en ovn, så er det svært at finde på.

Jeg har stadig eksem og forkølelsessår og min hud er stadig vinterplaget, så der har kostomlægningen ikke hjulpet. Faktisk har jeg fundet ud af, at mandler og nødder, kan være med til at udløse forkølelsessår!!! Men min sukkertrang er væk. Næsten. Fredagaften er den sværeste, da fredag er familiehygge med fredagsguf. De sidste tre fredage har jeg spist frugtsalat og det er gået ok, men må indrømme at jeg tit har lyst til at sætte tænderne i et stykke godt chokolade.

Jeg tror ikke jeg kommer til at fortsætte 100% uden sukker etc. men der er helt sikkert nogle ting jeg vil blive ved med. Kødsauce med squash smager 10 gange bedre end med pasta. Blomkålsris er også bedre en almindelige ris. Men jeg trænger til en rugbrødsmad med leverpostej. Sushi. En bolle med smør og ost. Til gengæld vil jeg have indført fredagsfrugt og lørdagsdadelkugler. Og mel- sukkerforbruget skal helt sikkert holdes på et minimum.


Ingen kommentarer: