fredag den 23. april 2010

Madplan uge 17

Hurra for madplan, fryser og køleskab.

Næste uge bliver hektisk. Pga vulkanskyen, og dermed forsinkelser på vareleverancer fra det store udland, er der varslet overarbejde for ALLE - høj som lav - på min arbejdsplads. Når der så samtidig er et kursus og en generalforsamling i samme uge, og når begge drenge enten skal spille fodbold, træne fodbold el. træne til marathon - ja, så er der i høj grad brug for en madplan.

Faktisk regner jeg med, at næsten alt maden skal forberedes lørdag og søndag - således at vi kun skal snitte lidt grøntsager og koge nogle ris etc. på selve dagen.

Lørdag: Fisk - på en eller anden måde.
Søndag: Kartoffel/porre suppe med hjemmebagt madbrød
Mandag: Ungarsk gullasch med grøntsager og ris
Tirsdag: Pasta med kødsaucen som kun vor far kan lave den.
Onsdag: Bagels med cream cheese og laks til drengene (Undertegnede skal på Sjette Frederiks kro til generalforsamling, og helt sikker lækker mad)
Torsdag: Pasta-spinatsalat og frikadeller. Og når overarbejderen kommer hjem - Varme Hveder og urtethe
Fredag: Pizza

Ingen kommentarer: